Helsinge

Uro og uorden i Helsinge

Foto: Kim Matthäi Leland.

En borger anmeldte klokken 16.45 at have observeret en gruppe unge personer, som havde passet en ung mand op på Rådhusvej. 

Den unge mand var ifølge anmeldelsen derefter blevet holdt op mod en rude og var blevet slået af en anden ung mand i gruppen. 

En patrulje kørte til området for at undersøge forholdet nærmere, og i den forbindelse blev fire unge mænd truffet på Østergade. 

Det var ikke muligt at fastslå, om de fire personer havde relation til den anmeldte hændelse, men de fik alle registreret deres generalia. 

Derudover blev en af de unge mænd, en 20-årig fra Hundested, fundet i besiddelse af en mindre mængde kokain, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. 

Kommentarer