112

Tyv skar hul i døre på varebil i Græsted

En ukendt gerningsperson tiltvang sig mellem søndag klokken 13.00 og mandag klokken 07.00 adgang til en varebil, som holdt parkeret på Skovhusvej. Indstigningen skete ved, at der blev skåret hul i dørene, og fra køretøjet blev der stjålet værktøj.

En ukendt gerningsperson stjal mellem klokken 04.40 og 08.34 elektrisk værktøj fra en varebil, som holdt parkeret på Ramsager. Indstigningsstedet er på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ukendt.

Det kunne tirsdag morgen konstateres, at en ukendt gerningsperson havde forsøgt at tiltvinge sig adgang til en varebil, som holdt parkeret på Snebærvej. Der var boret hul i sidedøren, men der var ikke umiddelbart blevet stjålet noget fra køretøjet.

Mellem søndag klokken 20.00 og mandag klokken 08.30 skaffede en ukendt gerningsperson sig adgang til en varebil på Bakkeager ved at opbryde døren. Fra bilen blev der stjålet værktøj.

Fra en varebil, som holdt parkeret på Gøgevangen mellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 09.55 blev der også stjålet elektrisk værktøj. Indstigningen var her sket ved opbrydning af bilens dør.

En ukendt gerningsperson forsøgte mellem fredag klokken 15.00 og mandag klokken 07.00 at tiltvinge sig adgang til en varebil, som holdt parkeret på Græsted Park. Døren til bilen var forsøgt opbrudt, men dette var ikke lykkedes.

Det var heller ikke lykkedes at opbryde døren til en varebil, som holdt parkeret på Hasselager mellem søndag klokken 16.00 og mandag klokken 11.00.

Kommentarer