Tager det 10 eller 1.000 år for PFAS at sive ned til grundvandet? Hvordan spredes og omdannes PFAS i miljøet? Og hvordan sikrer vi mest muligt drikkevand? Det er nogle af de spørgsmål, Region Hovedstaden forsøger at få svar på med en række nye udviklingsprojekter.

Korsør-sagen, nye lave grænseværdier for PFAS-stoffer og en større viden om, hvor mange typer af virksomheder, der har anvendt stofferne har forstærket regionernes fokus på PFAS i miljøet.

Fem millioner til forskning i PFAS

Derfor har Region Hovedstaden sat fem millioner kroner af til fem udviklingsprojekter, der de næste to år skal øge viden om PFAS-stoffer i miljøet.

Alene i Region Hovedstaden er der 5.000 mulige PFAS-grunde, og regionen kan ikke undersøge og håndtere dem alle på én gang, fortæller Line Ervolder (K), der er formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden:

– Vi står med en kæmpestor opgave, når det kommer til PFAS. Fordi vi fortsat også skal tage os af alle de andre forureninger, og fordi vi mangler helt konkret viden om PFAS-stofferne. Hvordan de opfører sig i miljøet, hvor hurtigt de spreder sig og, om de reelt set er lige problematiske alle steder, siger hun.

Videnshuller skal lukkes

Forurening med PFAS-stoffer i jord og grundvand er en meget kompleks problemstilling, og der er stadig meget vi ikke ved om stofferne. Det giver en lang række udfordringer i forhold til undersøgelse, vurdering af risiko og oprensning.

Regionen har derfor indledt samarbejder med forskellige eksperter fra danske og udenlandske virksomheder og DTU Sustain på Danmarks Tekniske Universitet, der nu skal arbejde med at løse nogle af udfordringerne.

– Vi har indbudt en række eksperter til at hjælpe os med at blive klogere og mindske vores videnshuller. Den viden, vi opnår, deler vi selvfølgelig med alle, da det ikke kun er os i Region Hovedstaden, som mangler viden, fastslår Line Ervolder.

DTU skal blandt andet undersøge, hvordan PFAS-stofferne bevæger sig ned gennem jorden, noget der, ifølge professor Poul L. Bjerg fra DTU Sustain, er et stort behov for:

– Vi savner stadig viden om transporten af PFAS-stoffer i jord og grundvand under danske forhold. I Region Hovedstaden er der mange steder moræneler over de vigtigste grundvandsmagasiner, og det er ikke undersøgt før, hvordan PFAS bevæger sig gennem leret. Heller ikke i udenlandske studier. En bedre forståelse af transport og tilbageholdelse af PFAS er essentiel for risikovurderingen af PFAS-forurenede grunde og beskyttelsen af drikkevandsboringer, siger Poul L. Bjerg. 

Det overordnede mål med projekterne er at forbedre regionens arbejde med at risikovurdere PFAS i jord og grundvand, så regionen bedst muligt kan undersøge og håndtere PFAS-forurening.

Projektet løber over de kommende to år og vil f.eks. inddrage eksisterende viden om PFAS-stoffer og samtidig skabe ny viden i form af undersøgelser, afprøvning af nye metoder og laboratorietests.

Fakta

• PFAS omfatter flere end 11.000 forskellige menneskeskabte flourstoffer. Stofferne har siden 1950’erne været anvendt bredt i industrien til overfladebehandling af bl.a. stegepander, tøj, sko, tæpper, kosmetik, papir og pap på grund af de fedt- og vandafvisende egenskaber.
• Flere PFAS-stoffer er under mistanke for at være kræftfremkaldende, medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.
• Region Hovedstaden bruger årligt 160 millioner kroner på at opspore, undersøge og oprense foru­renede grunde.

/Ritzau