Færdselsuheld
Klokken 16.12 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Bonderupvejen, hvor to personbiler var kørt frontalt sammen. Politi, beredskab og ambulance blev sendt til stedet, og personalet fra sidstnævnte kunne konstatere, at hverken den 44-årige kvinde fra Gilleleje, der kørte den ene bil, eller den 81-årige kvinde fra Gilleleje, der kørte den anden bil, var kommet alvorligt til skade. De to biler blev bugseret ind til siden, således trafikken kunne glide videre, ligesom den 44-årige i første omgang blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser.
Kommentarer