Siden 2007 har mere end 7.000 kriseramte, danske SMV’er over hele landet modtaget hjælp via rådgivningsordningen “Early Warning”. Og med en tillægsbevilling på ca. 4,2 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan ordningen nu fortsætte i 2022, hvor mange virksomheder forventes at få brug for hjælp som følge af COVID-19.

Da Early Warning blev etableret for 14 år siden, viste undersøgelser, at ejere af mindre virksomheder generelt føler sig alene og ladt i stikken, når virksomheden kommer i krise. Problematikken er stadig aktuel – måske mere end nogensinde – og derfor støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu ordningen for tredje gang, så virksomhedsledere også kan søge hjælp til rettidig omhu i 2022. 

Nicolai Hansen, der er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og rådgiver i Nico Holding, udtaler:

“Konkurser har store personlige konsekvenser, men de koster også samfundet – især i en krisetid. Med Early Warning får virksomheder bedre forudsætninger for at overleve eller at trække stikket i tide. Vi ved, at effektive nedlukninger giver mindre gæld og kan gøre det nemmere at starte op igen – især hvis man lærer af sine fejl og viderefører de sunde dele af sin konkursramte virksomhed.” 

Om kriseramte virksomheder bør fortsætte med at kæmpe eller skal erklære sig konkurs, står Early Warning klar til at hjælpe med at finde svaret på. Og med de ca. 4,2 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan Erhvervshus Midtjylland, der leder indsatsen, videreføre rådgivningsordningen i endnu et år. Hermed kan erhvervshusenes særligt trænede og erfarne konsulenter fortsat:

Screene og rådgive kriseramte virksomheder, der opsøger hjælp. 

Lede det store korps af over 100 frivillige erfarne erhvervsfolk, herudover også ca. 20 insolvensadvokater, der alle gratis bidrager med ekspertise.

Uddele vouchers på 8.000 kr. til advokathjælp til virksomheder, som står i en særligt svær situation.

Rettidig hjælp kan føre virksomhed styrket gennem COVID-19

BioXpedia, der laver forskning, laboratorieanalyser og biostatistiske rapporter for forskere på hospitaler, biotechvirksomheder og farmaindustrien, er en af de mange virksomheder, der har fået hjælp fra Early Warning. CEO Mogens Kruhøffer lavede i december 2019 en vækstplan for virksomheden, men da COVID-19 ramte, blev fokus på vækst erstattet af en kamp for overlevelse. Store dele af sundhedssektoren, der ikke beskæftigede sig med bekæmpelse af pandemien, blev sat på pause, og kundernes fondsmidler og forskning blev lukket ned:

“Fra den ene dag til den anden faldt antallet af indkommende ordrer fra vores kunder, og konsekvenserne af dette mærkes stadig. Nu hvor tingene er ved at vende igen, håber vi, at hjælpen fra Early Warning gør, at vi kan overkomme de finansielle eftervirkninger af krisen og genoptage væksten. Det sidste, vi ønsker, er at skære ned på vores personale og dermed den brede og fleksible service til vores kunder. Sammen med vores rådgiver arbejder vi desuden på at optimere strukturen i vores driftsapparat, så vi fremover bliver mindre sårbare,” siger Mogens Kruhøffer. 

Allerede efter to møder med grundig og kompetent rådgivning har Mogens Kruhøffer fået øjnene op for, hvordan BioXpedia kan udvikle sig, så virksomheden kan komme styrket ud af COVID-19. 

Om Early Warning 

Early Warning blev etableret i 2007 og er landsdækkende og tilgængelig i alle erhvervshusene. I spidsen står Erhvervshus Midtjylland, der også leder og danner forbillede for ni andre EU-medlemslande i Early Warning Europe Network. 

I 2019 bevilligede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 7,1 mio. kr. til ordningen og i 2020 yderligere 5 mio. kr. til en særlig COVID-19-indsats, der løber frem til udgangen af 2021. Med den nye bevilling på ca. 4,2 mio. kr. forlænges ordningen til 31. december 2022.

Early Warning Europe Network har netop modtaget den europæisk pris “Entrepreneurship Organisation Of The Year”. Prisen er givet for kvaliteten af selve tilbuddet og for den merværdi, Early Warning Europe skaber for virksomhederne.

Early Warning er tre gange blevet effektmålt positivt: I de virksomheder, man forsøgte at redde, overlevede flere end i kontrol-gruppen. Der var lavere gæld til det offentlige i de virksomheder, man valgte at lukke hurtigt, og i de rekonstruerede virksomheder blev halvdelen af arbejdspladserne bevaret.