Blandt ikke-vestlige indvandrere er 55,8 procent beskæftiget i et lønmodtagerjob, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er det højeste niveau målt i 13 år. Samtidig er antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher på lidt over et år.

Opdriften i dansk økonomi smitter kraftigt af på beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 55,8 procent af de ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-64 år var beskæftiget i et lønmodtagerjob i tredje kvartal af 2021. Det er det højeste niveau målt i 13 år. 

”Beskæftigelsen for ikke vestlige indvandrere har slået ny rekord. Og selv blandt de ikke-vestlige indvandrere, som har stået bagerst i ledighedskøen, kan opsvinget for alvor mærkes,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Beskæftigelsesfremgangen for ikke-vestlige indvandrere skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i arbejde.

Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen. For mændene er det 2,0 procentpoint.

”Det er en bemærkelsesværdig udvikling. Ikke-vestlige indvandrere og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder har historisk set været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser,” siger Erik Bjørsted.

”Lige nu står vi med en historisk chance for at få integreret flere ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne hungrer efter arbejdskraft, og det giver en masse jobåbninger til ikke-vestlige indvandrere,” siger Erik Bjørsted.

Fremgang i næsten alle brancher

Fra andet kvartal i 2020 til tredje kvartal i 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher. Den største fremgang er sket i social- og sundhedsvæsnet, der har oplevet en fremgang på cirka 4.100 personer.

Mange ikke-vestlige indvandrere har dog også fundet arbejde inden for blandt andet handel, industri og rengøring.

”Der har været en stor fremgang i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere inden for social-og sundhedsvæsnet. Det skal blandt andet ses i lyset af COVID-19, som har skabt et stort behov for arbejdskraft i test- og vaccinationscentre,” siger Erik Bjørsted.

Antallet af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere er samlet steget med 17.000 personer fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal 2021.

”Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er meget konjunkturfølsom, fordi mange af dem ikke har en uddannelse. Derfor er det også afgørende, at vi stræber efter at få opkvalificeret flere ikke-vestlige indvandrere, så de også på sigt kan få en stærkere og tættere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Erik Bjørsted.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var på 55,8 pct. i tredje kvartal 2021. Det er den højeste beskæftigelse, der er målt i 13 år. Stigningen skyldes især, at mange kvinder med ikke-vestlig baggrund er kommet i job.
• Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er 3,5 procentpoint højere end før coronakrisen.
• En del ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men mange har også fundet job indenfor industrien og handel. Fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher.
• Langtidsledigheden for ikke-vestlige indvandrere er også faldet de seneste måneder og er tilbage på omtrent samme niveau som før krisen.