600 millioner til danske smv´er
Ca. 600 mio. kroner udmøntes nu i Virksomhedsprogrammet, som skal hjælpe danske SMV’er i kølvandet på Covid-19 krisen. Midlerne kommer fra et EU genopretningsprogram – det såkaldte REACT-EU-program – som skal afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn og digital genstart.
Midlerne fra Virksomhedsprogrammets spor kan søges af virksomheder over hele landet.
SMV:Vækstpilot
indeholder mulighed for ansættelse af en ledig vækstpilot (lige fra en faglært til en højtuddannet) Vækstpiloten ansættes i 6 mdr. på ordinære vilkår – virksomheden får dækket 50 pct. af omkostninger (dog max. 15.000 kr./mdr.)
Åbnet for ansøgning 15. september.
SMV:Digital
Søg om økonomisk hjælp til køb af rådgivning omkring digital omstilling; desuden indeholder programmet en række kompetenceudviklingsmuligheder samt mulighed for tilskud til investering i udstyr, maskiner, software mv. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.
Åbner for ansøgning 27. september.
SMV:Grøn
Støtten vil kunne anvendes til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr, maskiner mv. som understøtter jeres grønne udvikling. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.
Åbner for ansøgning 11. oktober.
Kommentarer